Sekretariatschef til Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet
Jobbeskrivelse
Som sekretariatschef får du ledelsesansvar for ca. 25 medarbejdere i tre teams. Du refererer til institutlederen og vil indgå i instituttets samlede ledelse. Du skal kunne agere og navigere gnidningsløst med en strategisk og praktisk funderet tilgang til administrative opgaver og løsninger. Du er ansvarlig og dermed omdrejningspunkt for instituttets drift, og skal kunne agere i en politisk organisation, hvor kerneopgaverne er forskning, myndighedsbetjening og undervisning. Instituttet har et velfungerende sekretariat, som understøtter instituttets øvrige medarbejdere i at udføre forskning, undervisning og myndighedsbetjening på højt internationalt niveau. Din ledelsesopgave bliver at sikre integreret, effektiv og smidig administrativ understøttelse af alle med tilknytning til instituttet, samt at sikre et godt arbejdsmiljø i sekretariatet. Du er derfor en god personaleleder, der sikrer arbejdsglæde og trivsel. Du er også en strategisk funderet støtte for institutlederen og den øvrige ledelse med teoretisk og praktisk indsigt i politiske og administrative kontekster. Jobbet er forankret i instituttets strategiske fokusområder og AAU’s Viden for Verden-strategi om det missionsdrevne universitet, og din indsats vil fokusere på at sikre stærk administrativ understøttelse af vores strategiske arbejde. Dit arbejdssted bliver på instituttets hovedcampus i Aalborg Øst med jævnlig tilstedeværelse i instituttets afdeling i København. Instituttet har over 600 studerende og ca. 185 ansatte i alt i Aalborg og København, og hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet(ENGINEERING). BUILD som institut BUILD er Danmarks største byggeforskningsinstitut og står stærkt internationalt. Denne position vil vi gerne styrke og udbygge. Senest er AAU sammen med tre andre universiteter blevet udpeget til at indgå i et meget stort og længerevarende projekt, der skal bidrage substantielt til den grønne omstilling af byggesektoren og det byggede miljø. Opgavens konkrete indhold og udmøntning er ikke fuldt defineret endnu, men vores nye sekretariatschef vil indgå i arbejdet. Vores forventninger til dig Først og fremmest er du en dygtig og erfaren leder, der ser en udfordring i at udvikle mennesker og forstår at finde den bedst mulige balance mellem drift og udvikling. Vi forventer derfor, at du:
Vi tilbyder Stillingen giver dig gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt for at føre dine tanker om god ledelse ud i livet. Du får en fleksibel ramme, som du kan præge med dine ideer og kreativitet. Du vil komme til at arbejde med engagerede og fagligt dygtige kolleger, hvor der er stor vægt på trivsel og gode personlige relationer, og ikke mindst en spændende arbejdsplads med kort afstand mellem beslutning og effektuering. Har du spørgsmål? Ansættelse og aflønning Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen. |
Ref. nummer
1219287
Ansøgningsfrist
Tekniske og administrative stillinger